Fortællinger til Mørket

/ november + december 2021
Fortællinger til Mørket er nyskrevne tekster som læses højt af forfatteren, imens publikum sidder i total mørke. Optaget live under opførelsen. Lyt med herunder:

En fortælling om fugle, onani og klimaforandringer af Shosha Florrie Raymond
LIVE RECORDING (25. november 2021)

Engang ude i fremtiden har klimaforandringerne gjort størstedelen af jorden ubeboelig. Vi befinder os i en økolandsby. Her er køn, parforhold og forældreskab flydende størrelser. Vi følger fortællingens hovedperson i mødet med en verden, der på en og samme gang er vidunderlig og angstfremkaldende. Klimafiktion til mørket.

Guitarist Simon Ask Ladekarl akkompagnerer Shosha Florrie Raymonds oplæsning på denne specielle aften.


HAN KALDER HENDE Q af Mette Garfield
LIVE RECORDING (9. december 2021)

HAN KALDER HENDE Q er en feministisk thriller med karakteren Lolita, bl.a. inspireret af klassikeren ved samme navn af Vladimir Nabokov (1955) og Alain Robbe-Grillet Jalousi (1957). Mette Garfields tekst er skrevet specielt til dette arrangement.


13 SCENER TIL MØRKET af Dennis Agerblad
LIVE RECORDING (16. december 2021)

En ung fyr står op. Noget er galt. Han er igen mødt ind på skolen en lørdag. Men der er stadig noget galt. Hele byen virker anderledes, eller er det bare de mørke skyer? Mens han skriver opgave om sci-fi, hundegalskab og om kunstig intelligens, finder han overboen død.

Dennis Agerblads tekst 13 SCENER TIL MØRKET handler om transformation, drømme, fantasier og sex med en taxachauffør.